Mærker
Segment
Størrelse
Fodtøj
Når du planlægger en tur ud i naturen, er det vigtigt at vælge det rette fodtøj. Hos Bjergkæden forstår vi, hvor afgørende godt fodtøj er for din komfort og sikkerhed under vandreture, trekking og andre udendørs aktiviteter.
Vi har nøje udvalgt vores sortiment af vandrestøvler, sko og sandaler fra kendte mærker såsom Meindl, Salomon, Teva, Merrell, Columbia, Altra og MBT. Vores fokus er på at levere den bedste kvalitet, der sikrer, at du kan nyde dine eventyr til fulde.
Fodtøj til outdoor, vandring og hverdag
Det er svært at overvurdere, hvor meget fodtøjet betyder, når du er afsted. Man kan leve med en rygsæk, der ikke er helt perfekt, eller en jakke, der kunne være lidt bedre – men sko, der ikke fungerer, mærkes med det samme. Og de mærkes hele dagen.
Derfor giver det god mening at vælge fodtøj, som er lavet til det, du skal bruge det til. Ikke fordi det behøver være avanceret eller teknisk, men fordi pasform, støtte og materialer gør en reel forskel, når du bevæger dig i naturen eller bare er meget på benene.
Hos Bjergkæden arbejder vi med fodtøj, som vi ved bliver brugt. Det er modeller, der holder til mere end én sæson, og som folk vender tilbage efter, når det gamle par endelig er slidt op.
Noget af det, mange først opdager efter et par ture, er hvor meget støtte og stabilitet betyder. Når foden ligger rigtigt i skoen, og sålen tager fra, går du mere afslappet. Det giver mindre træthed – også op i ben, knæ og ryg.
Samtidig er det værd at tænke over, hvordan vejret og underlaget typisk ser ud dér, hvor du går. Våde stier, ujævnt terræn og skiftende forhold stiller helt andre krav end en tør grusvej en sommerdag.
Mærker vi fører – og hvorfor
Vi har valgt at føre mærker, som har bevist deres værd i praksis. Det er ikke nødvendigvis de mest højtråbende brands, men dem, der leverer stabil kvalitet og god komfort over tid.
Meindl er et klassisk valg for mange, der går meget. Her får du solidt håndværk og støvler, der er bygget til at holde. Meindl bliver ofte valgt til længere ture og mere krævende forhold, hvor man ikke gider gå på kompromis.
Merrell er populært, fordi det er let at gå i og komfortabelt fra start. Det fungerer godt til både hverdagsbrug og ture i naturen, hvor du gerne vil have noget, der føles naturligt på foden.
Salomon er ofte førstevalg for dem, der går hurtigt, skifter tempo og bevæger sig i varieret terræn. Greb, stabilitet og pasform er i fokus, og mange vælger Salomon netop til aktive ture.
MBT adskiller sig lidt fra de andre. Her handler det især om ergonomi og komfort i hverdagen, og mange oplever mindre belastning i ben og ryg, når de går meget eller står op det meste af dagen.
Støvler, sko eller sandaler?
Et spørgsmål vi ofte får, er om man skal vælge støvler eller sko. Svaret er sjældent sort-hvidt. Det handler om, hvor du går, hvor længe du er afsted, og hvor meget støtte du har brug for.
Hvis du går i kuperet terræn, har oppakning med, eller bare gerne vil have ekstra stabilitet omkring anklen, er vandrestøvler et oplagt valg. De giver mere støtte og er ofte også mere robuste, især i vådt føre.
Vandresko er til gengæld lettere og mere fleksible. De passer godt til dagsture, lettere terræn og situationer, hvor du gerne vil have mere bevægelsesfrihed, uden at gå på kompromis med greb og komfort.
Når temperaturen stiger, eller turen bliver mere afslappet, kan sandaler være en rigtig god løsning. De giver luft til fødderne og fungerer godt til sommerbrug, rejser og lette ture – især hvis de er lavet til outdoor og ikke bare er almindelige hverdagssandaler.
At vælge det rigtige par
Noget af det vigtigste, vi kan sige, er: lad være med kun at kigge på specifikationer. Pasform slår næsten alt andet. En sko kan være nok så teknisk, men hvis den ikke sidder godt på din fod, kommer du ikke til at bruge den.
Derfor anbefaler vi altid at prøve fodtøjet – gerne med de sokker, du normalt går i – og mærke efter. Sidder hælen stabilt? Er der plads til tæerne? Føles skoen god, også når du bevæger dig?
I vores butik i Køge har du mulighed for at prøve forskellige modeller og få hjælp af folk, der selv bruger udstyret. Og handler du online, er vi altid klar til at hjælpe, hvis du er i tvivl.
Bjergkæden – erfaring og rådgivning
Bjergkæden er 100 % dansk ejet og har mere end 25 års erfaring med outdoorudstyr. For os handler det ikke om at sælge mest muligt, men om at hjælpe dig med at finde noget, du bliver glad for at bruge.
Vi tilbyder hurtig levering, konkurrencedygtige priser og en kundeservice, hvor du kan få fat i rigtige mennesker. Og vil du se og prøve udstyret, er du altid velkommen i vores store butik i Køge.
Det rigtige fodtøj gør en mærkbar forskel – både på turen og dagen efter. Derfor tager vi os gerne tid til at hjælpe dig med at vælge.


