Segment
Mærker
Størrelse
Kategorier
Undertøj
Termoundertøj og baselayers skal holde dig varm og tør inderst, både når du står stille i kulden, og når du sveder på vej op ad bakken. Her finder du undertøj i merinould og syntetiske materialer til både dame og herre, nogle strikket som net, fra Icebreaker, Brynje, Craft, XTM og Falke. Leder du efter noget bestemt, så gå direkte til uldundertøj eller svedtransporterende undertøj.
Hvilket materiale er bedst til undertøj?
Det kommer an på to ting: hvor koldt det er, og hvor meget du sveder. Merinould varmer også fugtig. Ifølge Icebreaker kan den optage op til 35 procent af sin vægt i fugt, før den føles våd, og den binder lugten, så en uldtrøje kan bruges flere dage i træk på tur. Enkelte af Icebreakers trøjer og leggings er blandet med Tencel for bedre åndbarhed, og Falke blander merino med polyamid til kolde dage på ski og langrend.
Syntet findes både til hård træning og til kulde, og Craft deler sine baselayers op efter netop det: en udgave til hård træning i mildere vejr, en varmere til kulde og en med uld til streng frost.
Netundertøj fra Brynje rører kun huden få steder. Når du står stille, holder nettet på et lag varm luft, og når du går i gang, fører det damp og overskudsvarme væk. Kan du ikke have uld direkte på huden? Så prøv net.
Hvad er det varmeste undertøj?
Står du stille i kulden, er tyk uld det varme valg, gerne med net under, som holder ekstra varm luft inde. Bevæger du dig meget, er det vigtigere at få sveden væk, så vælg net eller tynd syntet, for våd hud bliver hurtigt kold, når du stopper.
Termoundertøj under skalbukser og jakke
På ski og vinterture har du skiundertøj inderst, altså trøje og lange underbukser, så et mellemlag som fleece, når det er koldt, og skalbukser og skaljakke yderst. Til langrend, hvor du sveder meget, er tyndt undertøj ofte nok. Hvordan du sætter lagene sammen, står i guiden til lag-på-lag på langrend. Uld, syntet og net føles meget forskelligt mod huden, så kom ind og mærk på dem i Køge, før du vælger.


