Langrend ski: guide til ski, støvler, stave og teknik
Estimeret læsetid: 6 minutter
Langrend er skiløb på flade og bølgende spor, hvor du skubber dig frem med ski og stave i stedet for at køre ned ad en bakke. Det er en af de bedste konditionssportsgrene, man kan dyrke om vinteren, og det grundlæggende kan læres på en weekend. Den største beslutning er, hvilken type langrend du vil gå, for typen bestemmer resten af udstyret.
Indholdsfortegnelse
- Klassisk, skøjteløb eller fjeldski
- Hvornår giver fjeldski mening?
- Smørefri eller smørbare ski
- Hvor lange langrendsski skal man have?
- Støvler og bindinger
- Stave i den rigtige længde
- Langrend teknik for begyndere
- Pleje af ski og skin
- Er langrend svært?
- Leje eller købe første gang
- Hvad har man på, når man står på langrend?
- Hvor kan man gå på langrend?
- Om forfatteren
Klassisk, skøjteløb eller fjeldski
| Type | Sådan bevæger du dig | Bedst til |
|---|---|---|
| Klassisk | Skiene glider parallelt i de to spor, der er trukket i loipen | Begyndere og lange, rolige ture |
| Skøjteløb | Benene sætter af skråt til siden som på skøjter, på den brede pistede bane ved siden af sporet | Trænede, der vil have fart og høj puls |
| Fjeldski | Bredere ski med stålkanter, beregnet til ture væk fra de pistede spor | Fjeldture og terræn med løs sne |
Er du i tvivl, så start med klassisk. Teknikken minder om at gå, og der er klassiske spor på stort set alle skisportssteder.
Hvornår giver fjeldski mening?
Fjeldski er lavet til ture, hvor der ikke er trukket spor. De er bredere end almindelige langrendsski, har stålkanter, der bider i hårdpakket sne og is, og bruges med kraftigere støvler, typisk på en NNN BC-binding. Det giver bedre kontrol, når du skal ned over en skrænt eller krydse en frossen sø, men koster fart i loipen, hvor de brede ski ikke passer lige så godt i sporet. Planlægger du hytte til hytte-ture på fjeldet, er fjeldski at foretrække. Skal du mest gå i præparerede spor, er almindelige klassiske ski lettere og hurtigere.
Smørefri eller smørbare ski
Klassiske ski skal kunne sidde fast i sneen, når du sætter af, og glide, når du flytter vægten. Det kalder man fæste. Smørbare ski får fæstet fra en voks, der vælges efter temperaturen, og det kræver erfaring at ramme rigtigt. Smørefri ski har enten et skællet mønster eller et skin af mohair eller nylon under midten, så de fæster uden voks. Skin glider bedst og er det mest almindelige valg i dag, mens skælski er robuste og billige og fungerer godt, når sneen er våd. Til de fleste motionister er smørefri langrendsski det rigtige valg.
Hvor lange langrendsski skal man have?
Klassiske ski er typisk 20-30 cm længere end din højde, mens skøjteski er omkring 10-15 cm længere. Længden er dog kun halvdelen af svaret. Skiens stivhed skal passe til din vægt, for er skiene for bløde, slæber fæstezonen i sneen, og er de for stive, får du ikke fæste. Producenterne har vægttabeller for hver model, og det er dem, du bør vælge efter.
Et enkelt tjek i butikken: stil dig på skiene på et glat gulv med vægten fordelt på begge ben, og lad en anden skubbe et stykke papir ind under bindingen. Papiret skal kunne flyttes, mens vægten er fordelt, og sidde fast, når du lægger hele vægten på én ski.
Støvler og bindinger
Støvle og binding skal høre til samme system. NNN, Prolink og Turnamic passer sammen, mens det ældre SNS-system kun passer med SNS-bindinger. Har du gamle støvler, så tjek sålen, inden du vælger nye ski med monteret binding. En god langrendsstøvle sidder fast om hælen og giver plads til en tynd uldsok. Klassiske støvler er bløde og bøjelige, mens skøjtestøvler er stive og går højere op om anklen. Se udvalget af skistøvler og skibindinger.
Stave i den rigtige længde
Til klassisk langrend skal staven nå op til omkring skulderen, svarende til cirka 83-85 % af din højde. Til skøjteløb er den længere og når op til hagen eller munden, cirka 89-90 % af højden. Stave med for kort længde gør, at du skubber for lidt fra, mens for lange stave belaster skuldrene. Find dem under skistave.
Langrend teknik for begyndere
I klassisk stil er grundteknikken diagonalgang. Det ene ben og den modsatte stav arbejder sammen, ligesom når du går, men med et kort glid på hver ski. På flade strækninger og let nedad bruger du dobbeltstavtag, med vægten på begge ski, mens du skubber fra med begge stave på én gang. Op ad stejle bakker sætter du skiene i et V og går op i sildeben, og ned ad bakker bremser du med plov, hvor skispidserne peger ind mod hinanden.
Skøjteløb har sine egne teknikker. Op ad bakke bruger man V1, også kaldet padling, hvor stavene sættes i ved hvert andet afsæt og kroppen hele tiden er vendt lidt til den ene side. Når det går hurtigt på fladt terræn, skifter man til V2, hvor du stavtager ved hvert afsæt. Teknikken stiller større krav til balancen, fordi du i længere tid balancerer på et enkelt ben.
Pleje af ski og skin
Glidezonerne foran og bag fæstet skal have glidevoks jævnligt, ellers bliver skiene træge og belaget tørrer ud. Flydende voks, der smøres på og poleres efter et par minutter, er det nemmeste at starte med. Skin under fæstezonen skal renses for snavs og gammel voks med en skinrens og behandles med skinvoks, så det ikke ises til. Lad skiene tørre ved stuetemperatur efter turen, men aldrig tæt på en radiator. Voks og rens finder du under tilbehør til ski.
Er langrend svært?
Klassisk langrend er let at komme i gang med, og efter en time eller to kan de fleste følge sporet. Det sværeste for nybegyndere er bakkerne, både at komme op med sildebensteknik og at bremse på vej ned. Skøjteløb kræver mere balance og kondition. Tag gerne et par timers undervisning første gang, så du lærer at falde og rejse dig rigtigt, inden dårlige vaner sætter sig.
Leje eller købe første gang
Er det din første tur, kan det betale sig at leje udstyret på stedet. De fleste skisportssteder i Norge og Sverige har udlejning af både klassiske ski og skøjteski, og så kan du prøve, hvilken type du kan lide, før du investerer. Har du allerede været afsted et par gange og ved, at du kommer igen, tjener egne ski sig typisk hjem på få sæsoner, og du får udstyr, der er valgt efter din vægt fra første dag.
Hvad har man på, når man står på langrend?
Langrend er hårdt arbejde, så du skal klæde dig tyndere på end til alpint. Uld inderst, et tyndt mellemlag og yderst en jakke, der tager vinden, er det typiske udgangspunkt. Vi har skrevet en hel guide om lag på lag på langrend.
Hvor kan man gå på langrend?
I Danmark er sneen sjælden, så de fleste danskere tager til Norge eller Sverige, hvor der er hundredvis af kilometer præparerede spor. I vores guide til skitur i Norge finder du steder, pakkeliste og logistik.
Om forfatteren
Ulrich
ulrich@bjergkaeden.dk
Ulrich er en passioneret outdoor-entusiast med mange års erfaring inden for vandring, fjeldture og spejderaktiviteter. Hans kærlighed til naturen har ført ham på talrige eventyr, både som deltager og som leder, hvor han har haft ansvar for planlægning og udførelse af udfordrende ture. Gennem årene har Ulrich opbygget en bred viden om alt fra turplanlægning og førstehjælp til valg af udstyr og beklædning, der passer til skiftende vejrforhold.
Som medlem af Dansk Fjeldvandreklub i fire år har Ulrich deltaget i mange weekendture, fjeldture og kanoture, hvor hans erfaring og viden er blevet testet og udvidet. Hans engagement i spejderbevægelsen strækker sig over otte år, hvor han ikke kun har været spejder, men også spejderleder, med ansvar for både planlægning og udstyr til flere fjeldture for spejdergrupper. Spejderlivet har givet Ulrich et solidt fundament i alt fra lejrliv og orientering til gruppedynamik og lederskab.
Ulrichs eventyrlyst har ført ham vidt omkring, fra fjeldene i Norge og Sverige til Nepals høje bjerge, hvor han har vandret til Annapurna Basecamp. Han har også gennemført kajakture med Scandinavian Outdoor Academy og er en erfaren vinterfjeldvandrer, hvor han har været på fem vinterture, nogle med fast base i hytte og andre med pulk trukket på ski. Disse erfaringer har givet Ulrich en dyb respekt for naturens kræfter og en stor viden om, hvordan man bedst forbereder sig på lange, krævende ture.
Ud over sine vandre- og fjeldture har Ulrich også været en ivrig løber, hvor han de sidste 12 år har deltaget i flere lange trail- og ultraløb årligt. Den passion for langdistanceløb betyder, at han har en stærk grundform og forståelse for udholdenhedssport. Hans erfaring og dedikation til outdoor-aktiviteter gør ham til en uvurderlig del af Bjergkædens team, hvor han deler sin ekspertise med kunderne og hjælper dem med at finde det bedste udstyr til deres egne eventyr.
Hos Bjergkæden er Ulrich blandt andet specialiseret i at vejlede kunder omkring skiudstyr, beklædning og tilbehør. Uanset om du er på udkig efter et komplet sæt til din første langrendstur, eller om du mangler avanceret grej til en krævende vintertur i de norske fjelde, kan Ulrich hjælpe med at finde netop det udstyr, der passer til dine behov og dit niveau.
Vil du vide mere?
Vi håber, at du nu er klædt godt på til at tage ud i sneen og nyde alt det, langrend har at byde på. Mangler du udstyr, eller vil du bare kigge nærmere på de muligheder, der findes? Så besøg vores udvalg af langrendsski, eller udforsk hele vores kategori af skiudstyr. Her finder du også populære mærker som Madshus, der er verdenskendt for høj kvalitet og innovative løsninger.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi vores butik. Vi er 100 % dansk ejet og sender pakker dagligt. Bjergkæden holder til i Køge, hvor du kan prøve udstyr og få kyndig vejledning af folk som Ulrich og resten af vores dygtige team.
God fornøjelse og god tur på ski!
