Segment
Størrelse
Pris
Mærker
Gaiters
Gaiters, også kaldet gamacher, sidder uden på støvlen og den nederste del af bukserne og holder vand, sne, mudder og småsten ude, når du vandrer eller løber.
Her finder du korte gaiters til trailsko fra Black Diamond og høje, vandtætte gaiters til vandrestøvler og bjergstøvler fra Trekmates og Black Diamond.
Hvornår har du brug for gaiters?
En vandtæt støvle er kun tæt op til kanten af skaftet. Går du gennem højt, vådt græs, sne eller dybt mudder, finder vandet vej ned over kanten, og så hjælper membranen i en vandrestøvle ikke meget. Det er hullet, gaiters lukker. På trailløb er det sand og grus, de holder ude.
Hvilke gaiters er bedst til vandring?
Til vandring i vådt terræn skal du have høje gaiters med en vandtæt membran. Trekmates laver dem til almindelige vandrestøvler og vådt krat om efteråret, med GORE-TEX foroven og slidstærkt stof forneden, hvor støvlen og stenene slider. Hos Black Diamond er de høje bygget til bjergbestigning og snesko, og de kan også bruges på jagt. Korte gaiters er lette og ånder godt, og de holder småsten ude af trailsko og vandresko på løb og ture i varmt vejr. Lidt højere modeller i softshell klarer også sne og mudder på vinterture. Membran har de ikke.
Sådan sidder gaiters fast
Trekmates' høje gaiters holdes nede af en rem under støvlen og en krog i snørebåndet, og de lukkes foran med lynlås og velcro og strammes med en snøre om læggen. Black Diamonds høje model har en rem under svangen og velcro foran. Til de korte fra Black Diamond limer du en lille strop bag på skoens hæl, som de hægtes på, og nogle har også en tynd snor under sålen.
Hvilken størrelse skal du have?
Størrelsen følger skoen. Modellerne passer derfor både til dame og herre. Trekmates' høje model kræver også, at du kender omkredsen af din læg, især hvis du har tykke bukser på under. Tag støvlerne med, når du kommer til Køge, så du kan se, hvordan gaiterne sidder på dem.


